Viden & data

Forskning: Systemforandringer, social innovation og collective impact

MedVind I Østerbyen er udgangspunktet for Karoline Duus Lindegaard erhvervs-ph.d. Her undersøger hun, hvordan Collective Impact kan bane vejen for systemiske forandringer i Danmark og styrke samarbejdet på tværs af sektorer.

I foråret 2020 blev Karoline Duus Lindegaard ansat som erhvervs ph.d. i backbonesekretariat i MedVind i Østerbyen i samarbejde med SDU støttet af Innovationsfonden. Over en femårig periode har hun fulgt alliancens samarbejde om at søge nye løsninger på de komplekse problemstillinger, som Østerbyens børn og unge kæmper med. På den baggrund beskriver hun Collective Impacts potentiale i en dansk sammenhæng og kommer med bud på, hvordan tilgangen kan være med til at fremme social innovation i den danske offentlige sektor.

I MedVind I Østerbyen har forskningsprojektet haft stor positiv betydning:

Vi er taknemmelige for, at vi har fået lov til at stille vores arbejde til rådighed for ny forskning. I sådan en proces bliver vores arbejde jo fulgt i detaljen og Karoline har løbende delt sine analyser med os. På den måde er det enormt privilegeret at få muligheden for at se på sine egne metoder gennem nye briller, så vi løbende har kunne tilpasse, når vi er blevet beriget med nye perspektiver. Samtidigt har ph.d. afhandlingen givet os et nyt sprog, vi kan bruge til at forklare, hvordan vi konkret arbejder med at skabe systemiske forandringer og hvad det er for en værdi, både alliancen og backbone funktionen bringer til bordet.

Backboneleder i MedVind i Østerbyen, Claus Julius

Herunder har vi fremhævet fem væsentlige pointer fra Karoline Duus Lindegaards forskning:

1) Collective impacts potentiale i Danmark

Collective Impact udspringer fra Nordamerika, men har de seneste år fundet vej til Danmark. I en dansk velfærdsstatskontekst er der risiko for, at Collective Impact kommer til at understøtte eller kompensere for en presset offentlig sektor – frem for at fungere som en platform for reelt fælles og nytænkende social innovation.

Collective impacts potentiale i Danmark ligger på kanten af det offentlige i et partnerskab mellem visionære aktører, en forandringssøgende offentlig sektor og med økonomisk støtte fra filantropiske fonde.

Det er den styrke, MedVind i Østerbyen bygger på: Bag alliancen står et partnerskab mellem Esbjerg Kommune og Lauritzen Fonden, og blandt alliancens aktører findes både private, civile og offentlige aktører.

2) Den kommunale forankring

En kommunal forankring af collective impact samarbejdet, som vi har i MedVind I Østerbyen, giver stabilitet, legitimitet og en mere direkte adgang til de systemer, der ofte står i centrum af den type forandringer, der skal til, når der skal se en reel og langvarig forandring for børn og unge.

Med den kommunale forankring følger dog også en risiko for, at alliancens aktører oplever det som ''kommunens projekt''. Det kan udfordre ejerskabsfølelsen og skaber tvivl om, hvem det egentlig er, der skal drive forandringerne. Derfor er det afgørende for alliancens samarbejde, at den fælles agenda er defineret af aktørerne selv, så de kan se deres bidrag og rolle i samarbejdet.

3) Et langsigtet tidsperspektiv

Hvis det skal lykkes at skabe reelle systemiske forandringer og social innovation, skal det lange lys tændes.

Medvind i Østerbyen er et 12-årigt samarbejde om en fælles vision. Det står i tydelige modsætning til mange tidligere kommunale forandringsprojekter, som typisk er kortvarige, afgrænsede og drevet af udefra stående aktører uden egentligt forankring.

Det langsigtede perspektiv er med til at fastholde fokus, styrke samarbejde og sikre engagerement blandt aktørerne på en anden og mere bindende måde. Det giver plads til at finde fælles fodslag men også tid til at eksperimentere og prøve nyt.

4) Værdsæt det usynlige arbejde: Relationerne

Et centralt element i Collective Impact er backbonefunktionen. Backbone sekretariatet koordinerer, skaber netværk og bidrager med data, som alliancens aktører arbejder ud fra. Men en stor del at backbone sekretariatets arbejde er relationsarbejde. Det er aktiviteter, der er svære at beskrive og umulige at måle.

Alligevel er det den slags usynlige aktiviteter, der bærer det største potentiale for systemiske forandringer: Når backbonesekretariatet drikker kaffe med aktørerne, giver tid, lytter, deler viden, klæder på og samler bordet, er det med til at rykke mindset, skabe nye relationer, forbinde og flytte magtdynamikker. Først når den transformation er i gang, kan aktørerne skabe reelle forandringer i eksisterende systemer.

5) Omfavn usikkerhed og langsommelighed

Systemiske forandringer kræver indsigt og mod. Det er afgørende, at både alliancen og backbonesekretariatet accepterer usikkerhed og langsommelighed. Tid til fordybelse er afgørende, og parterne skal holde ud at være til stede i situationer præget af usikkerhed i længere tid, end de tror, der er brug for. Samtidigt skal man undvige pres for hurtige løsninger eller krav om målbarhed, som ellers ofte følger med gængse forestillinger om ansvarlighed.

Når der er enighed om dén tilgang, opstår der mod i alliancen. Med gensidig opmuntring og en fælles vilje til at træde uden for komfortzonen, bliver det legitimt at eksperimentere, lave fejl og udfordre det velkendte. Dét er både en drivkraft for og et resultat af systemisk forandring.