Spektrum Parken
Med Spektrum Parken ønsker man at skabe et naturligt mødested for børn og unge i Østerbyen.
Visionen med Spektrum Parken er at skabe et mere sammenhængende boligområde i Østerbyen der giver børn, unge og voksne et naturligt mødested med masser af aktiviteter.
Østerbyen har været udfordret sammenlignet med resten af Esbjerg, når det kommer til rekreative områder; der er færre legepladser, færre mødesteder og mindre udviklede grønne områder end i resten af kommunes bydele.
Leg og fællesskab
Med Spektrum Parken har Østerbyen fået en park, der indbyder til leg og fællesskab. Parken er placeret ved siden af den lokale skole, Præstegårdsskolen, som anvender parken dagligt i både undervisning og frikvarterer. I Spektrum Parken finder man bl.a. et spektakulært legetårn, en løbebane, pannabaner, boldbur, et beachområde og opsatte grillsteder, som flittigt bliver brugt.
Otte lokale fonde står sammen med Lauritzen Fonden og Esbjerg Kommune om finansieringen af etape 1 af Spektrum Parken i Østerbyen.
Hvem er med?
Esbjerg Kommune, Boligforeningen Ungdomsbo, Præstegårdsskolen og GAME Streetmekka.
Støttet af Esbjerg Kommune, Lauritzen Fonden, Johan Hoffmann Fonden, Claus Sørensens Fond, Obbekjer Fonden, Lida og Oskar Nielsens Fond, Blue Water Fonden, Henning G. Kruses Fond, Alice og Tage Sørensens Fond, Esbjerg Fonden og Esbjerg Ugeavis Fond.
Det har overrasket os, at mange af funktionerne er blevet brugt meget mere flerfunktionelt end vi oprindelig havde regnet med. Tag nu for eksempel skateramperne, de har været flittigt brugt af løbehjulsbrugere og skatere men også de mindre børn har brugt den som løbebaner og til fangeleg.
Tine Nørholm Larsen, konsulent for MedVind i Østerbyen