Kunst for Livet
Med Kunst for Livet får børn i Østerbyen fælles oplevelser med kunst både i daginstitutionen, førskolen og indskolingen.
Esbjerg Kunstmuseum samarbejder med Urbanskolen i Esbjerg, dagtilbudsområdet Midt- og Østerbyen og pædagoguddannelsen på UC Syd om at give børn helt fra vuggestue til og med indskoling blivende oplevelser med professionel billedkunst, der har mærkbar betydning for deres leg, læring og livslyst. Samarbejdet undersøger, hvordan kunsten kan åbne for nye måder at se verden på for de helt små.
Øget trivsel, nysgerrighed og kreativitet
Tidligere projekter viser, at forløb af denne type har øget børns trivsel. Det har skærpet deres nysgerrighed og givet dem mere lyst til at eksperimentere og gribe verden. I det hele taget har det været stærkt lystfyldt og inkluderende for alle børn at deltage.
I forlængelse heraf er målet for indsatsen at skabe en forandring, der siver ind i alle de deltagende institutioner, så kunst og kreativitet som en måde at tænke og gribe verden bliver en del af Esbjergs DNA.
Hvem er med?
UC Syd, Esbjerg Kunstmuseum, dagtilbud i Midt- og Østerbyen, Urbanskolen. Støttet af Lauritzen Fonden.
Børnene mødes i et rum hvor alt er muligt, og hvor intet er forkert. De oplever at være medskabere af noget betydningsfuldt.
Anette Lauridsen, pædagog i Børnehuset Bøndergårdsvej.
Læs også: Ny mor i Danmark
Projektet giver mødre og deres nyfødte en god start på livet i Danmark.
Læs mere