Evaluering af MedVind i Østerbyens arbejde med unge i alderen 16-25 år

MedVind i Østerbyen har fået evalueret de første otte års samarbejde om de 16-25-årige unge. Evalueringen peger både på en positiv udvikling for de unge og på markante forandringer i den måde, aktørerne omkring dem arbejder sammen på.

Evalueringen er foretaget af den eksterne evaluerings- og læringspartner M.B.C. og bygger blandt andet på data og interviews med unge og centrale aktører fra kommune, uddannelse, beskæftigelse og civilsamfund.

Flere unge finder vej til uddannelse og job

Udviklingen går i den rigtige retning på alle tre progressionsmål, som MedVind har sat for de unge. To af de tre mål er nået.

81,2 procent af de unge fra Præstegårdsskolen er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse. I 2016 gjaldt det 64,5 procent. Tre år efter 9. klasse er 92,3 procent enten i uddannelse eller selvforsørgende. Samtidig har 33 procent af eleverne i 7.-9. klasse på Præstegårdsskolen et fritidsjob mod 13 procent i 2016.

Evalueringen understreger, at udviklingen ikke kan tilskrives MedVind alene. Tallene skal ses som en samlet positiv bevægelse i den periode, hvor alliancen har arbejdet målrettet med ungegruppen.

Relationer før systemets krav

En central læring er, at de unge ikke nødvendigvis har brug for flere tilbud – men for den rette støtte, de rette relationer og nogen, der bliver ved.

Evalueringen fremhæver relationel velfærd som et vigtigt greb. Her tager arbejdet afsæt i den unges egne drømme, ressourcer og muligheder frem for først og fremmest i systemets krav. Samtidig peger aktørerne på, at de mest virksomme indsatser er håndholdte og møder de unge dér, hvor de er, frem for at forvente, at den unge selv finder vej gennem systemet.

Det ses blandt andet i Vindmøllen, hvor unge uden job og uddannelse får en mere sammenhængende og relationel støtte. Her var 43 procent af de afsluttede unge i job eller uddannelse tre måneder efter deres forløb mod 26 procent i kommunens ordinære tilbud til målgruppen.

Sammenhæng frem for parallelle indsatser

Evalueringen peger på, at der over otte år er skabt et mere sammenhængende system omkring de unge. Aktører fra blandt andet skole, uddannelse, beskæftigelse, erhvervsliv, kultur, fritid og civilsamfund kender i højere grad hinanden, deler viden og tænker hinanden ind i løsningerne.

Den opbyggede tillid gør det lettere at række ud på tværs og justere indsatser sammen. Ansvaret for de unge bliver dermed ikke placeret ét sted, men fordelt mellem de aktører og arenaer, der har mulighed for at gøre en forskel. Evalueringen beskriver netop dette som et skifte fra parallelle indsatser til et egentligt samarbejde.

Platformen spiller samtidig en vigtig rolle som fysisk samlingssted for både unge og aktører og er med til at binde beskæftigelse, erhvervsliv, kultur, fritid og civilsamfund tættere sammen.

De unges erfaringer er blevet viden

Ungeinddragelse er gennem årene gået fra at være et metodisk greb til at være et bærende princip i samarbejdet. De unge bliver ikke kun spurgt om deres mening – deres erfaringer bruges som viden, når problemer skal forstås, og nye løsninger skal udvikles.

Det sker blandt andet gennem Vindmøllens Ungepanel og arbejdet med Unge stemmer. Evalueringen peger på, at der blandt aktørerne er skabt en fælles forståelse af, at løsninger for unge bliver bedre, når de unge selv får reel indflydelse på dem.

Sekretariatet binder samarbejdet sammen

MedVind i Østerbyens sekretariat har en central rolle i at holde retning og fremdrift i det brede samarbejde. Sekretariatet understøtter relationerne mellem aktørerne, mobiliserer viden og ressourcer på tværs og bruger fælles data til at kvalificere, hvor der skal sættes ind.

Evalueringen peger på, at netop kombinationen af fælles data, stærke relationer og en koordinerende funktion har været vigtig for at skabe de mere sammenhængende løsninger omkring de unge.