Lige nu går tusindvis af 9. klasses-elever til eksamener landet over. 13-14 procent af dem vil ikke bestå folkeskolens afgangseksamen. For de elever er adgangen til en ungdomsuddannelse svær, og mange ender i kategorien af unge uden ungdomsuddannelse og job som 25-årige. Netop den problematik er reformkommissionen sat i verden for at komme til livs, og det har de forsøgt i tre udspil, hvoraf den tredje og sidste blev offentliggjort d. 22. maj.
Vi har talt med fem alliance-aktører, der beskæftiger sig med områder, som er direkte berørt af kommissionens udspil, for at få deres tanker om udspillets potentialer og udfordringer.
Tine Kirkegaard, områdeleder Midt- og Østerbyen:
Reformkommissionen anbefaler, at alle børn i treårs-alderen sprogvurderes, så alle børn med behov efterfølgende får den relevante sprogstimulering. Hvordan taler denne anbefaling ind i den måde, man arbejder med sprogvurderinger på i Østerbyen?
Vores indsats med VLS på Bøndergårdsvej lægger sig jo opad udspillet. Vi er nærmest i mål. Men ser jeg generelt ud på mit område, så kan det debatteres. Udfordringen for os er at bestemme, hvem der skal sprogvurderes, og hvilket redskab skal vi sprogvurdere med. Lige nu sprogvurderer vi alle børn her på Bøndergårdsvej, men det gør man ikke på de andre afdelinger. Der bliver det en individuel vurdering fra barn til barn. Jeg tænker også, at der med fordel kunne være en kobling til sundhedsplejen, der også laver tests på børnene, for den overgang får vi ikke med i dagtilbud.
Sprog skaber lighed
Overordnet kan jeg kun være enig i udspillet. Den sproglige forudsætning er så vigtig; sprog skaber lighed. Det kan være svært at komme efter, hvis man ikke er blevet sprogstimuleret, før man starter i vuggestuen. Derfor kan en sprogvurdering ved treårs-alderen faktisk være lidt sen. Man kunne også lægge den ved toårs-alderen, og det kan jeg forstå også skal være en mulighed ifølge udspillet.
Steffen Lawaetz, skoleleder Urbanskolen:
Reformkommissionen anbefaler, at der etableres en 3+2-ordning fra 7. klasse og frem for de mest skoletrætte elever – altså en mulighed for at kombinere tre dages skolegang med to dages praktik hver uge. Ordningen er et tilbud til de mest skoletrætte elever om praktik i private og offentlige virksomheder eller på erhvervsskoler. Eleverne i 3+2-ordningen skal, som noget nyt, aflægge prøve i en reduceret fagrække i folkeskolens erhvervspraktiske afgangseksamen. Hvilke fordele og udfordringer ser du i dette udspil?
Det nye i forslaget er, at man skal samtænke modellen med en ny eksamensform. Og det hilser vi meget velkomment. Under de nuværende regler er det muligt at lave sådan en ordning, men elevernes skolegang bliver stadig målt på den klassiske afgangseksamen. Så det er positivt, at man vil skabe en eksamensform, der afspejler modellen. Det mangler vi.
Skal omsættes til praksis
Jeg er spændt på, hvordan man vil skrue eksamensformen sammen. Hvordan lander man en god form, som både skoler og virksomheder kan se sig selv i? Det er ikke ligegyldigt, hvordan man får skruet lovgivningen sammen. Hvis det lykkes, så kan man forestille sig, at man får nogle unge mennesker med lidt mere mod på at gå i skole, og som derfor bedre kan overskue de boglige krav, der stilles til dem. Så hvis man formår at omsætte udspillet til praksis, så tror jeg, det kan fungere. Man kan øge andelen af elever, der vil forlade folkeskolen med et godt resultat – og ikke mindst forlader folkeskolen med en god oplevelse.
Charlotte Tipsmark, direktør FGU Vest:
Reformkommissionen anbefaler, at FGU fremover kommer til at spille en helt anden rolle i det samlede uddannelsessystem. FGU skal være noget, bestemte unge har en ret til, og ikke afhænger af en kommunal målgruppevurdering. Samtidig skal der udvikles et særskilt efteruddannelsesprogram til lærerne på FGU. Hvad betyder udspillet for FGU som institution og for de unge?
Vi kunne ikke have fået bedre medvind end vi får i dette udspil. Det er en legitimering af FGU som hovedvej, samtidig med at økonomien følger med.
FGU er ikke engang fire år gammel, og der er behov for mere efteruddannelse. I 2019 blev der afsat økonomi til efteruddannelse, da vi fik lærere fra mange forskellige steder. Men så kom corona, som udfordrede efteruddannelsen. At der forhåbentligt bliver afsat yderligere midler gør, at vi kan fortsætte den kvalificerede efteruddannelse og få den fulde effekt af det arbejde, vi allerede har lagt.
FGU et aktivt valg
Udspillet lægger op til, at de unge selv skal vælge FGU’en, ligeså vel som man kan vælge at gå på gymnasiet. Man kan håbe at det betyder, at FGU ikke bliver ‘den sidste vej’, men et aktivt valg.
Anders Winther, skoleleder Ungdomsskolen:
Reformkommissionen anbefaler, at der etableres en ny toårig praksisorienteret ungdomsuddannelse – hpx, Højere Praktisk Eksamen, der erstatter 10. klasse og grundforløbets 1. del på erhvervsuddannelserne. Hvilke fordele og ulemper ser du i dette udspil? Hvordan tror du, det vil påvirke den ungemålgruppe, vi arbejder med i MedVind?
Der er mange gode ting i udspillet, men medierne har fokuseret alt for meget på anbefalinger omkring 10. klasse. Ungdomsskolen er også nævnt i udspillet med FREM 10, der arbejder hen imod at få flere i erhvervsuddannelse med god succes. Vi ligger over landsgennemsnittet målt på ansøgninger til erhvervsuddannelserne. Vi har tidligere forsøgt at oprette 10. klasser på erhvervsskolerne – der var bare ikke nogen, der søgte ind. Så vi bliver nødt til at spørge de unge, hvad de vil. Vores opgave er at hjælpe de unge med at vælge den rigtige uddannelse. Det er deres fremtid.
Peter Nikolajsen, sektionsleder Vindmøllen:
Reformkommissionen foreslår et nyt fokus i beskæftigelsesindsatsen med færre proceskrav, mere frihed for jobcentrene og et større jobfokus i samtalerne frem for fokus på regler og rettigheder. Hvordan taler det sammen med Vindmøllens indsats?
Udspillet læner sig meget opad det, vi allerede praktiserer i Vindmøllen, hvor relationel velfærd er omdrejningspunktet. Her bliver de unge mødt med forståelse og interesse for deres samlede livssituation. De får en håndholdt hjælp, og deltager i et fællesskab med de andre unge, som er grundlaget for, at unge kan hjælpes på vej og på sigt klare sig selv. At Reformkommissionen anerkender vigtigheden af færre krav og mere frihed, er en blåstempling af vores indsats.
Baggrund
Reformkommissionen blev nedsat af regeringen for at foreslå reformer, der tager hånd om komplekse udfordringer. Kommissoriet koncentrerer sig om tre temaer:
Bedre uddannelser for alle
Kommissionen skal blandt andet komme med forslag til forbedringer og mere fleksibilitet på ungdomsuddannelsesområdet og særligt have fokus på de unge, som ikke får en uddannelse, og hvordan der kan skabes større mobilitet på tværs af generationer.
Flere i job
Kommissionen skal have fokus på borgere, der har svært ved at opnå eller fastholde beskæftigelse. Det er eksempelvis ufaglærte med behov for opkvalificering, ikke-vestlige borgere, der har været mange år i Danmark uden at kunne holde fast i et arbejde, og seniorer, som skal hjælpes hurtigere tilbage i job, efter de er blevet ledige.
Flere og bedre job
Kommissionen skal komme med ideer til at styrke erhvervslivets muligheder for at skabe gode job og øge produktiviteten. Det kan fx ske ved at forbedre rammerne for investeringer, ny teknologi og innovation, sikre sund og effektiv regulering samt fremme forskning og udvikling.
Læs mere om reformkommissionen her.
