I den forbindelse har backbonesekretariatet taget en snak med skoleleder Steffen Lawaetz omkring påbuddet, hvad det betyder for skolen, og hvilke indsatser der skal sættes i værk, for at man kan nå i mål med handleplanen.
STUK laver det, man kalder et kvalitetstilsyn med alle folkeskoler i Danmark. Det gør man ud fra en række forskellige parametre, som bl.a. er afgangskarakterer i dansk og matematik, trivsel, fravær og overgang til ungdomsuddannelse; parametre som er afgørende for, om et barn klarer sig godt, og som i øvrigt flugter med MedVinds progressionsmål. Hvis en skole placerer sig på de nederste 10% på landsplan i to år i streg, bliver den udtaget til tilsyn. Præstegårdsskolen har ud fra forskellige parametre været i tilsyn siden 2016.
Overgang til ungdomsuddannelse
Skolen starter med at blive udtaget på en overgangsfrekvens, hvilket vil sige, at det er 70% af afgangseleverne, der skal gå videre på en ungdomsuddannelse. Her er der igen en række parametre, i forhold til hvad der i systemet tæller som en ‘rigtig’ ungdomsuddannelse. Dette kan vise sig at være et problem. Som Steffen Lawaetz siger:
“Fordi vi nogle år dykker under de 70% der går videre på en ungdomsuddannelse, betyder det ikke, at de resterende 30% ikke går i gang med en ungdomsuddannelse – det er bare ikke et uddannelsesforløb, der tæller på positivlisten i forhold til STUK’s kvalitetstilsyn.”
FGU, Forberedende Grunduddannelse, tæller fx ikke med på listen som en ungdomsuddannelse. Til dette siger Steffen:
“Vi synes faktisk, at FGU er et fint valg for mange af vores elever, men lige nøjagtigt når STUK måler os, så tæller det på negativsiden. Det betyder de facto, at det vi nogle gange arbejder hen imod som et succeskriterie for det enkelte barn, faktisk ikke er et succeskriterie, når STUK måler den generelle kvalitet på skolen. Og det er selvfølgelig en udfordring.”
Modstridende succeskriterier
Dette viser sig også som lidt af et paradoks, fordi nogle af de succeskriterier man arbejder med i alliancen, fx at få unge i beskæftigelse, ikke tæller på STUK’s positivliste, på trods af at beskæftigelse i lige så høj grad kan føre til et godt liv. Nu har Præstegårdsskolen været i tilsyn i fem år, og derfor er byrådet, i samarbejde med skolen og forvaltningen, blevet pålagt at lave en handleplan. Om planen siger Steffen:
“For at komme ud af tilsynet, så er opgaven at komme ud af bund 10%. Men for at illustrere at det er svært, så har skolen en socioøkonomi, der placerer elever, når man sammenligner nationalt, i bund 3%. Så vores opgave er at løfte en elevgruppe, som socioøkonomisk befinder sig i bund 3% nationalt ud af bund 10% på tre år.”
Om opgaven er realistisk, er svær at svare på. Steffen tror på, at planen kan lykkes på nogle af parametrene, men at der som minimum kan forbedres i indsatserne på alle parametre. Men han understreger også, at hvis man ikke på kommunalt niveau lykkes med at ændre i elevsammensætningen, så vil skolen fortsat være i konflikt med de 10%. Steffen er dog fortrøstningsfuld:
“STUK kigger også på, om parametrene går i den rigtige retning, altså om den rigtige udvikling er i gang. Så måske står skolen om tre år i en situation, hvor STUK vender tommelfingeren op og siger ‘okay, vi kan godt se, at I gør et godt stykke arbejde, og at I bevæger jer i den rigtige retning, og at der er en rigtig udvikling i elevsammensætningen’. Men det kan jo også være, at de ultimativt siger: ‘det der ser håbløst ud – vi lukker skolen’. Det er jo muligt, at de synes, at vi har gjort et godt stykke arbejde, men at de ikke tror på at vi som kommune når helt i mål.”
De fire fokusområder
Skolefravær, overgang til ungdomsuddannelser og afgangskarakterer i dansk og matematik er de fire fokusområder i handleplanen. Men de fire områder er ikke nye for skolen at arbejde med. Her har de nemlig allerede indsatser. Skolens opgave er nu at finde ud af, hvordan de i samarbejde med MedVind-alliancens aktører kan finde løsninger på de komplekse udfordringer, som knytter sig til fokusområderne.
“Det er gode tiltag, vi planlægger, og jeg tror også, at vi kommer til at se resultater af dem. Med hensyn til de faglige resultater i dansk og matematik, går vi her sammen med Esbjerg Kommune og siger: ‘vi sætter særligt fokus på det faglige arbejde for børnene’. Vi ansætter/uddanner personale, så der er en faglig vejleder i en halvtidsstilling på både dansk og matematik, og det får vi ekstra ressourcer til.”
Målet er at de faglige vejledere skal arbejde, så det får effekt på alle børnene på de tre årgange, som handleplanen tager udgangspunkt i, men også for arbejdet på de øvrige årgange. Det er nemlig sådan, at Præstegårdsskolen har lige så mange elever, som man skal have, der får høje karakterer, men på den anden side, er der mange, der får dårlige karakterer, og en mindre gruppe der får middelkarakterer. Så for at rykke eleverne i den rigtige retning, bliver undervisningen med mere individuelt fokus og med holddeling.
Ny indsats på Præstegårdsskolen
Steffen mener, at hvis man for alvor og på lang sigt skal lykkes med at få skolen ud af tilsyn, så skal man have gang i tiltag, som på sigt ændrer elevsammensætningen på skolen. Ifølge ham er der to veje til at opnå dette: Den strukturelle vej, hvor man ændrer i distrikterne, eller den institutionelle vej, hvor man laver nogle særlige tilbud, som trækker nye elever til. Derfor har skolen startet indsatsen ‘Kultur+ klasser’, som i første omgang starter som et valgfag.
Med hensyn til overgang til ungdomsuddannelse samarbejder Præstegårdsskolen med UU-vejledere fra SSP, Forebyggelse og Vejledning. Her er udfordringen i forhold til handleplanen, at man arbejder på at få børnene de rigtige steder hen, så hvis det rigtige valg for barnet er at komme i job eller på FGU, så er det dét, der arbejdes imod. Steffen medgiver dog, at man måske kan blive bedre til at fastholde de elever, der starter i ungdomsuddannelse:
“Hvis vi har mange, der går i gang med en ungdomsuddannelse, men ikke fastholdes i den, så er det en fordel, at vi sammen med ungdomsuddannelserne og UU bliver bedre til at understøtte det. Derfor kommer en del af UU’s indsats også til at ligge i ‘hvordan understøtter vi dem, der går i gang, så de ikke dropper ud?’, for man måler det først 15 måneder efter, de er stoppet i 9. klasse. Så det er ikke nok, at de begynder, de skal også blive.”
Men hvis skolen kan tiltrække nogle andre elever, er det muligt at ændre ved dette parameter, da det vigtigste jo er, at eleverne ender det rigtige sted for dem – om det så er ungdomsuddannelse, job eller FGU er underordnet:
“Vi skal jo ikke presse dem ind i en ungdomsuddannelse, som ikke er det rigtige valg, for at vi får nogle rigtige resultater i STUK – der står hensynet til den enkelte elev selvfølgelig først, hvilket igen illustrerer, at udvikling i elevsammensætningen er vigtig.”
Alliancens rolle
Her spiller alliancens aktører ind som vigtige samarbejdspartnere. Grundlæggende handler det nemlig om de samme målsætninger. Backbonesekretariatet bliver lukket ind i maskinrummet og kommer med til alle datamøder og møder med STUK. På den måde bliver der skabt en gennemsigtighed i, at alliancen altid er klar over skolens mål. Derfor er Steffens forventning, at backbonesekretariatet gør det, de er bedst til; nemlig at bidrage med data, gode erfaringer og at få de rette aktører med ombord. I første omgang bliver alliancen inviteret ind til en drøftelse af udfordringen på skolefraværsområdet.
Om tre år tror Steffen på, at skolen har taget nogle væsentlige skridt i den rigtige retning. Han vil ikke garantere, at skolen er nået i mål med alle målsætninger i handleplanen, men han understreger, at man datamæssigt vil kunne læse, at skolen er på rette vej.
