Tinghøjen er en selvejende daginstitution med vuggestue og børnehave, som er placeret tæt ved det grønne område mellem Gammelby Strandvej og Skolebakken. Tinghøjen er fra 1973, og er en del af lokalsamfundet. Tidligere børn vender ofte tilbage til Tinghøjen med deres børn.
Færdiggør sætningen:
“MedVind i Østerbyen er relevant for min organisation… fordi de har et positivt syn på området og VIL dets beboere. Endvidere er de med til at sætte Østerbyen på den poliske dagsorden.
De inddrager alle potentielle aktører i området, og er lydhør overfor de udfordringer, der er i området. De støtter op om, og er med i de tiltag, der er i gang, og med til at udvikle nye.
Aktuelt er områdets daginstitutioner med i indsatsen ‘Vi Lærer Sammen’, der styrker børnenes sproglige udvikling, og som MedVind vil forankre i samarbejde med Trygfondens Børneforskningscenter og Esbjerg Kommunes pædagogiske enhed.”
“Samarbejde med andre aktører er godt, når… der bliver løftet i flok, så der på længere sigt kan ses en positiv virkning af de tiltag, der er sat i værk for børn og unge i området.”
“Mine ønsker for Østerbyens børn og unge i 2030 er… at alle får et godt børne- og ungeliv, hvor de trives og har mulighed for at vælge den vej de ønsker for fremtiden, og bliver gode demokratiske medborgere.”