MedVind i Østerbyen arbejder ud fra Collective Impact-tilgangen (direkte oversat kollektiv effekt), som er et gensidigt forpligtende samarbejde mellem flere forskellige aktører på tværs af civilsamfund, kommune, fonde, erhvervsliv mv. Metoden bruges til at løse komplekse sociale problemer og kræver derfor, at flere aktører hjælper til med at finde løsninger og drive forandringerne.

MedVind i Østerbyen ønsker en struktureret projektleder, der kan være med til at facilitere og kommunikere fremdrift på tværs af de forskellige konkrete indsatsspor af initiativet. Backbonekonsulenten vil være ansvarlig for driften i initiativet, herunder at understøtte den daglige og strategiske kommunikation, administration samt det lokale engagement.

Læs mere og søg stillingen her.