Læringssporet er forankret i, og understøtter, Esbjerg Kommunes strategi for læring. Læring sker igennem en mangfoldighed af processer – og mulighederne herfor findes i garderoben,
i frikvarteret, på legepladsen, i undervisningen, på museet osv. Læring finder sted i spontane og uformelle situationer og i systematisk planlagte situationer, hvor tilegnelse af bestemte færdigheder og kundskaber er bevidst organiseret på forhånd. I skolen kaldes de organiserede forløb for undervisning, mens det i børnehaver og kulturinstitutioner ofte benævnes som aktiviteter, men for begge typer er sigtet læring.
Indsatssporet fokuserer på faglig og personlig udvikling, øget kvalitet og uddannelsesniveau og ikke mindst de vigtige uddannelsesovergange. I arbejdet hermed samles pædagoger, lærere, ledere, læringskonsulenter, kulturinstitutioner, frivillige foreninger, fonde m.fl. samtidigt med at relevante vidensaktører giver indspark og inspiration til udvikling og praksis.
Mål
Øget skoleparathed, et højere gennemsnit i nationale test på Præstegårdsskolen og at flere klarer sig bedre i 9. klasses afgangsprøven er nogle af de kortsigtede mål, som der arbejdes med for at muliggøre at flere bliver klar til at tage sig en uddannelse.
Det langsigtede mål er at flere unge starter og gennemfører en ungdomsuddannelse.