Kultur og fritid

Kultur- og fritidssporet fokuserer på at skabe og muliggøre nye oplevelser og bevægelse for børn og unge i Østerbyen. Ambitionen er, at give nye horisonter for at modvirke den lokale ‘oplevelsesfattigdom’ og derigennem øge trivslen.

Under kultur- og fritidssporet er det bl.a. lokale og nationale kulturaktører, idræts-, sports- og frivillige foreninger, fonde, Præstegårdsskolen og de lokale dagtilbud, vidensaktører, lokale borgere m.fl. der samles med henblik på at skabe, udvikle og muliggøre tiltag, der sikrer udvikling af kulturel kapital og oplevelser i området.

Mål
Det kortsigtede mål er, at flere børn og unge kommer med i en forening og/eller fællesskab samt sikrer et større og mere alsidigt fritidsudbud i området.

Det langsigtede mål er bedre trivsel, målt i trivselsmålingerne.

Inden for de seneste år er forskning, der interesserer sig for betydningen af kulturen og kunsten for børn og unges trivsel steget. Senest har kulturminister Mette Bock afsat 20 mio. kr. til forskning på kultur- og idrætsområdet (Kulturministeriet 2017) for ‘at skabe ny viden og fortsat udvikle feltet’.

De alternative fællesskaber kulturen kan bibringe giver et indblik i en anden måde at være sammen på for børn. Alle har brug for at kunne udtrykke sig og blive forstået og accepteret – og falder man uden for de gængse læringsfællesskaber i folkeskolen, risikerer man ofte et klemt skoleliv (Kulturministeriets strategi 2014). Anerkendes man derimod i alternative fællesskaber, som dem kunst og kultur kan tilbyde, så får man som barn en tro på egne styrker og værdi og dermed lyst til at gå ind i andre fællesskaber, hvilket i sidste ende skærper trivsel og indlæringsevnen.

Det er ikke altid målbare skolefag som dansk og matematik, børn har succesoplevelser med. Det kan være, de skal findes i dans, musik, at skabe og tegne eller gennem digitale udtryk. Disse kunstneriske udtryksformer har det med at smitte af på børns evner og øge nysgerrigheden og lysten til at lære de gængse fag. En undersøgelse fremhæver, at børn i de lande, hvor skolerne har meget kunstfaglighed på skoleskemaet, faktisk klarer sig bedre i både matematik, læsning og naturfag (Bamford 2006).