Med udgangspunkt i job og erhverv er fokus rettet mod at skabe flere fritidsjob, praktik- og jobtræningsmuligheder for unge i Østerbyen for at øge deres tilknytningen til arbejdsmarkedet på kort og lang sigt.
En række aktører fra det lokale erhvervsliv, Esbjergs Erhvervsudvikling, Præstegårdsskolen, det lokale Jobcenter, Headspace Esbjerg, Fulton m.fl. vil gå sammen om at udvikle og muliggøre, at flere unge finder vej ind i virksomheder og på andre arbejdspladser/arbejdsopgaver, der kan bruge de unges kompetencer og arbejdskraft. Arbejdet vil blive inspireret af en række relevante vidensaktører på området bl.a. foreningen FISKEN og Fritidsakademiet FRAK samt relevante fonde – og der vil både blive tænkt i etablering af bredere alliancer, der løfter og arbejder med udfordringer og mulighederne på tværs af hele Østerbyen, men også mindre projekter, der afprøver konkrete tiltag.
Mål
Det kortsigtede mål er, at flere unge får et fritidsjob. På Præstegårdsskolen er det kun 13% af de unge, der har et fritidsjob, mens tallet er ca. 40% for resten af Esbjerg.
Det langsigtede mål er at få flere unge fra området i arbejde efter endt uddannelse.